lørdag den 24. oktober 2015

World Predator Classic 2015

"45 boats of top European predator anglers competed against each other in Hellevoetsluis, The Netherlands on June 25–27 in a three-day tournament. The World Predator Classic (WPC) tournament is considered to be the European predator fishing championship event."


Franz Bodum, Lakefishing Denmark og Rapala Pro Guide fortæller…
World predator classic er en event og konkurrence i særklasse. Det er andet år i træk, vi har været så heldige at deltage som repræsentanter for Rapala Danmark. Herfra skal lyde et stort tak til vores fantastiske sponsor Normark Denmark A/S der har muliggjort dette, samt Rapala Finland og Shimano Europe, der har støttet os og gjort eventen til noget særligt.

Konkurrencen foregår således, at der fiskes i 3 zoner. Halvdelen i zone 1 og den anden halvdel i zone 2, som fordeles ved lodtrækning. Sidste og 3 dag fiskes zone 3, hvor begge zoner er slået sammen, og der er frit fiskeri. Hver dag fiskes der efter at nå fuldt kort, som består af 3 sandart, 3 aborre og en gedde. Vinderen er den der efter sidste dag har længste antal fisk i centimeter fordelt på alle 3 slags med et indlagt point system(kort fortalt).
Sideløbende er der præmier til den største fisk af hver slags, samt en team konkurrence med 1, 2 og 3 præmie. Vores team kammerater – Rapala Sverige – måtte desværre melde afbud få dage før konkurrencen grundet en alvorlig rygskade, som Mathias Holgersson havde pådraget sig, og vi kunne derfor ikke deltage i denne.
Derudover var der præmier til den båd der vandt de enkelte zoner hver dag. 

Ligesom sidste år, inviteres min makker Morten Bech Nielsen og jeg igen til WPC2015. Vi er fulde af forventninger og spændte.


Forberedelserne
Vi planlægger og diskuterer længe forud for deltagelsen, så vi dette år er max forberedte. Ikke at vi var uforberedt sidste år, men denne gang har vi trods alt prøvet det før og kender til området, og ikke mindst hvad det kræver. Sidste år mødte vi op uden kendskab til fiskevandet, som er et stort område, der strækker sig over 50 km i Rihnens udløb. Samtidig var det vores første rigtig store konkurrence.
I år var området delt op i 2 zoner i modsætning til 3 zoner sidste år. Lige som sidste år blev man tildelt en zone den første dag ved lodtrækning, således der var lige mange deltager i de forskellige zoner. Dag 2 roterede man og fiskede en ny zone, og på tredje dagen var begge zoner fri.
En bedre løsning syntes vi, da vind og vejr har meget at sige, omkring hvilke zoner/områder der er tilgængelig på dagen. Specielt når man som os har den mindste båd.
Sidst havde vi taget vores egen båd med, en Aluminiumsbåd med 15 hk motor som herhjemme klarer de fleste forhold rigtig fint. Vi vidste på forhånd, at var man tildelt den zone der lå længst væk, så havde man muligheden for at sejle til startlinien ca 1,5 time før. Vi skulle bruge ca. denne tid på at nå frem, mens andre der med deres Ranger eller Nitro både kunne sejle dertil i løbet af 20-30 minutter med ca 100 kmh.
Vi vidste også, at når startskuddet gik, så var vi de langsomste til at komme ud på pladserne og risikerede, at pladserne vi ville fiske var optaget eller fisket af. Det var betingelserne vi havde forberedt os på blandt flere.
Sidst var vi desværre så uheldige, at båden blev læk da en punktsvejsning på en af spanterne slap og tog en bid af bunden på båden med.
Dette var naturligvis lavet nu, og båden var fit for fight, og vi kender som sagt vores båd på godt og ondt. Beslutningen blev derfor, at vi igen i år tog vores egen med og denne gang med en ny Mercury 20 hk motor. En beslutning vi kommer til at fortryde, som jeg vil vende tilbage til.


Ankomst
Konkurrencen er som sagt en 3 dages turnering, der løber fra torsdag d. 25 til lørdag d. 27 Juni.
Vi ankommer mandag aften, og har på forhånd planlagt at testfiske om tirsdagen. Den eneste dag vi kan dette, da der ikke må fiskes om onsdagen op til konkurrencestart om torsdagen. Vi mødes med vores finske Rapala Pro Guider om aftenen, der har sørget for vores fiskekort, så vi ikke skulle bruge dyrebar tid på dette, og får en tiltrængt skål. Klokken er 21,30 og vi har endnu ikke spist, og da vi vil finde et sted at spise løber vi ind i vores franske Rapala Pro Guide venner, der ligesom os er ankommet samme aften og sammen finder vi et pizzaria et minut i lukketid. Pizzaen indtages tilbage i huset og aften bliver til nat i hyggeligt selskab.


Testfiskeri
3 timers søvn og mobilen fortæller, at det er tid at stå op. Dagens testfiskeri står for døren, og vi skal udnytte hvert et sekund. Vinden har taget til, og vi kan se, at det bliver hårdt.
Vi er nu tidligt afsted og må indse, at med bøgler i en meters højde, så er det ikke nemt, og vi beslutter at fiske det øverste af zone 1 af, hvor der er mest læ. Det vil sige 1 mtr høje bølger imod 1,5 mtr længere nede i zone 2.
Vi er ikke længe på vandet, før vi opdager, at båden igen tager vand ind. Fiskeriet er besværligt grundet vinden, og vandet i båden der skal lænses.
Vi afslutter dagen med flere kontakter og en enkel sandart til Morten fanget på en Rapala subsurface walk the the dog jerkbait i 15 cm.















Registrering
Onsdag afsætter vi til forberedelser og reparation af båd. Endnu engang har en af punktsvejsningerne revet sig løs med hul i båden til følge. Hullet tættes med marinefuge, og vi krydser fingre for, at det holder. De sidste indkøb klares, og vi er sidst på eftermiddagen klar til at registrere os og ved lodtrækning tildeles vi vores zone. Vi trækker zone 2, som vi skal fiske første dag (shimano zonen). Resten af aftenen går med captains meeting, den obligatoriske boat and flagparade, Rapala/Shimano team meetings, og de sidste klargørelser af grej og båd samt plan for morgendagens fiskeri.


Konkurrence start
Vækkeuret er sat til kl. 05.00 og båden pakkes. Kl. 06.30 er vi klar i havnen sammen med de andre, der skal fiske zone 2, og vi får udeleveret dagen box med kort, navionics kort, mobillader, mobiltelefon til upload af billeder, samt div skemaer og målebånd. Båden gennemgåes af en marschal som en del af deres sikkerhedsprocedure. De efterfølgende dage skal vi selv forestå dette inden afgang og sende billede af udstyr via appen, inden vi kan starte dagens konkurrence.
Kl. 07.30 kan vi forlade havnen og sejle mod startlinen. En lille sejltur på små 20 km. Vinden har lagt sig og spændingen er enorm og pulsen høj.














Zone 2 går under at være den bedste og nemmeste zone og sidste år bekræftede dette. Men da vi kl. 9 er klar til start har vinden taget til og på det lange stræk, hvor vinden blæser direkte langs med fiskevandet/floden er bølgerne nu nået op i en meters højde, og vi må tænke alternative pladser. Vi er klar over, at vi ikke kan fiske nogle af de sikre sandartpladser af, men følge vores intuition.
Vi starter ud med et spot, som sidste år viste sig at holde rigtig store aborre, i et lavvandet område der også kaster store gedder af sig. Vi fisker området intensivt af, men hverken ser eller mærker noget. Vi bevæger os ud over kanten og ligger os på skrænten, da vi ved, at det ofte er her at både aborre og sandart står i skellet mellem vegetationen og det frie vand på skrænterne. Vi er desværre faretruende tæt på sejlrenden, som vi ikke må fiske i. Uden held begiver vi os frem til et spot, vi har nærstuderet på kortet og efterfølgende fået bekræftet,  til tider holder fine sandart. Der går ikke længe inden Morten har landet 2 flotte sandart, og vi er på tavlen. Jeg har kontakt til flere uden at kroge dem. Da vi efter en time ikke har fået den tredje og sidste sandart beslutter vi at prøve et aborre spot, som gav fine fisk sidste år. Desværre er der heller ikke her skyggen af en aborre,og vi må atter ryste posen. Vi beslutter at give gedden et skud, og grundet vinden og de høje bølger, som gør at vi ikke kan fiske de sikre pladser af, vil vi udse os et nyt geddespot. Vi krydser floden og finder et stendige hvor vegetationen har lagt et ca 20 mtr bredt bælte op imod. 5 minutter senere står jeg med 86 cm gode point, der tæller godt.














Med vand i båden igen beslutter vi nu at gå tilbage til vores sandart spot og prøve en sidste gang der. Denne gang lykkedes det så mig at kroge fisken og sidste sandart var på skemaet. Jeg får yderligere en der er lidt bedre end en af de tidligere og henholdsvis 50, 60 og 64 cm sandart er på kortet.
Nu manglede vi ”bare” de 3 aborre, og efter flere oplagte steder og spots må vi kapitulere. Ingen aborre til os.
Da vi senere på aftenen ser resultatet af dagens fiskeri, kan vi se, at vi ikke er de eneste der har kæmpet. Og vi ligger top 20.


Dag 2
Den svære zone – hvilket ikke er et godt udgangspunkt, når vi manglede 3 aborre dagen før i den ”nemme” zone.
Vejret har tilmed ændret sig fuldstændigt og vandet ligger spejlblankt og temperaturer op mod 28-30 grader lure. Vi bliver hurtigt enige om, at selvom det ikke er de bedste betingelser, så kunne det være en fordel for os. Disse betingelser er vi ikke helt ukendte med fra Danmark, og både Morten og jeg har ofte haft succes i sådan et vejr. Ikke med de temperature, men dage hvor vandet i de små søer vi fisker ligger fuldstændig blankt.
Zone 1 (Rapala zonen) ligger ud for havnen, og vi skulle her bare stille til start hundrede meter fra havnen.
Vi havde på forhånd besluttet, at vi ville prøve aborren fra start af og kort tid efter stod Morten med dagens første. Yes, tænkte vi. Endelig. Der var så kun den ene i det område, og vi søgte ind over lavere vand i håbet om en bonus gedde og de sidste 2 aborre. Morten ligger et kast ind med en Rapala Shadow Rap – Jerkbait lige i overgangen fra det frie vand og et grødebælte. Et slag og agnen nærmest drejer 180 grader rundt uden at forlade sin linie, og det samme til den anden side. Agnen bliver i strike zonen, hvilket var mere end  dagens gedde kunne stå for. 95 cm var i hus. 















Der sker ikke mere, og vi finder en ny plads ved en ø og fisker området af i overgangen fra det lave vand med vegetation og det dybere vand. Igen er det Mortens Rapala shadow rap – Jerkbait der får fisk. Endnu en aborre, yes. Kort efter fanger jeg dagens 3 aborre med Rapalas nyeste skud – En terminator spinnerbait sponsoreret af Rapala til konkurrencen. Desværre en spinnerbait udviklet og markedsført til det amerikanske marked. En sand killer som specielt jeg er meget glad for.
Med en gedde og 3 pæne aborre på kortet går vi målrettet efter at finde sandart. Vi vælger – da båden igen tager vand ind – at blive i det øverste område, og søger mod slusen, der ligger for enden af vores zone. Et område vi testede tirsdag. Vi er overbeviste om, at her finder vi vores sandart og søger længe i området. Vi finder omsider et spot, og morten lander 2 pæne sandart og jeg 1. Ja, nu ville vi have haft fuld kort, hvis det ikke lige var fordi jeg fangede en bette en på sølle 38 cm – 4 cm under mindstemålet og ikke talte i konkurrencen. Flere blev det desværre ikke til, og vi måtte vende hjem uden den sidste sandart.
Til vores glæde kunne vi konstatere, at dagen igennem havde været svær for de fleste, og vi lå nu på 2 dagen på en flot 5 plads i den samlede score. Alt var åben endnu og humøret steg.


Dag 3
Tredje og sidste dag. Vinden havde taget til igen, men var rimelig. Problemerne med båden taget i betragtning, og det faktum at vi var de langsomste, besluttede vi igen at blive i den øverste zone. Begge zoner var ellers slået sammen til Plano Zonen, og vi havde hele området frit. Men at bruge 1 ½ time på at nå de nogenlunde sikre pladser med en upålidelig båd havde vi ikke mod på. Dagen før havde dog også vist, at vi kunne fange fisk i den ”svære” zone.
Vi gik direkte til samme spot som dagen før ved øen, hvor vi fik nogle gode aborre. Desværre kom vi for sent, da der allerede var andre på spottet. Blandt dem vores team kollegaer Dustin Schöne og Jürgen Hease fra Shimano Tyskland, som ikke havde problemer med at nå frem i deres hurtige Nitro båd. Vi ser, at de får fisk, men får desværre ikke selv nogen. Vi beslutter derfor at prøve pladsen, hvor Morten dagen før fik gedden. Vi vidste, der var flere, da vi så dem jage i den korte tid, vi fiskede der. Desværre havde de der deltog i kajak konkurrencen valgt at ligge i læ for vinden i samme område, og vi måtte opgive. 2 forholdsvis sikre pladser var nu ikke enten fiskbare eller givtige. Ny strategi måtte lægges, og vi besluttede at gå på sandart, mens vi overvejede mulighederne.
Beslutningen blev at fiske samme sandart spot som dagen før. Vi havde ellers fået at vide, at andre spots kunne fiskes samme morgen, selvom de lå i sejlrenden, og vi tænkte, What!!! Efter at have rådført os med head marshal om dette blev den nu lukket, og han henviste til områderne uden for sejlrenden, bl.a det område vi havde held med dagen før. Så kursen var sat, og vi fandt fisk. De var ikke voldsomt interesseret, men det lykkedes igen Morten at få 2 sandart med rimelig mellemrum. Vi var fortrøstningsfulde og med en mere, så havde vi tid til at søge aborren og gedden. Men men men… en marshal båd kommer meget målrettet mod os. De har set vores gps position og fortæller os, at vi fisker i ulovligt zone. Vi står nu til at få et gult kort og med det fratrukket største fisk. Vi forklarer pænt, at vi samme morgen havde fået bekræftet, at vi måtte fiske der, og at vi samtidig havde fået at vide, at vi ikke måtte fiske det område, de nu henviste os til. Efter lidt forvirring og radiokontakt med Andy, som er head marshal sender de os væk med en advarsel. Altså ingen straf point, men 2 fiskere der virkelig begynder at føle sig presset over regler, der tilsyneladene ændrer sig som vinden blæser, og en båd der igen tager vand ind.
Nu skal vi finde alle 3 fisk på ny.
Vi søger over til et område, hvor der er et relativt langt stræk med lavt vand og vegetation for at se, om vi der kan finde aborre. Det kan vi, men ikke mange. Til gengæld er de store og mætte. Vi kan ikke få dem til at hugge.
Imellem pletter af sandbund og vegetation ser vi tilmed et par gode sandart, og vi begynder at cykle lidt imellem jig, spinerbaits og woblere. Lidt spred hagl uden gevinst.
Båden tømmes for vand, da batteriet står helt og aldeles under vand og nyt spot bliver søgt.
Vi beslutter at give aborren yderligere et forsøg, inden vi går på gedde og den sidste sandart. Et område vi fiskede sidste år vil vi prøve og sadler om. Det er forbudt at dørge med benzin motor, og i det hele taget at have den tændt under fiskeri. Så elmotoren sættes i, og vi går med vinden langs en skrænt og kaster vores små jointed shad raps efter båden og spinner dem hurtigt ind. Vi har lært fra sidste år, at farten er altafgørende. Dybden er ca 5 mtr og vores agn går ned i ca 4 mtr. Det skal vise sig at være tricket, og Morten lander 2 pæne aborre på denne måde. Derefter sker der ikke mere, og et møster begynder at tegne sig. En eller 2 fisk, og det er slut. Det samme kunne vi blandt de andre deltagere få bekræftet var tilfældet for dem.
Vi beslutter nu at gå på gedden igen, da det er vigtige point, og samtidig håbe på en bonus aborre eller sandart. Vi udser os et langt stræk, hvor vi sidste år havde held med gedden og samme stræk, hvor Morten fangede hans sandart på testdagen. Vi driver hurtigt forbi vores waypoints uden succes og vender et par gange. Ingenting, og vi vælger at følge strækket. Endelig er der fisk, og jeg er sikker på at vi har gedden nu. En 25 cm shad er taget, men ikke lang tid efte,r kan jeg konstatere at det er en aborre. 47 cm og høj som en brassen. Ok, den manglede vi også og er nu nede på, at skal have 2 fisk mere.














Men intet sker. Vi hverken ser eller mærker mere og beslutter nu ud fra kortet at prøve et større lavvandet område som det sidste skud i bøssen. Vi kommer frem, og ser at vi ikke er de eneste, der har spottet det, men området er stort så vi gir den chancen. Mens vi driver og det ene kast efterfølges af det andet ser vi flere asp og sandart som vi skræmmer, når båden kommer over dem. Men heller ikke her formår vi at fange hverken dem eller gedden. Klokken nærmer sig, og vi må vende tilbage uden de sidste 2 fisk. Så tæt på…


Opsummering
Tilbage i havnen og efter at have snakket med flere om dagens fiskeri, kan vi konstatere at fiskeriet i zone 2 havde været godt.
Vi håber stadig, at vi er blandt top 10, men håbet svinder mere og mere, og da resultatet af dagens fiskeri er endeligt talt op, må vi konstatere at vi ender på en 11 plads.
Vores udfordringer taget i betragtning og set i lyset af, at det er anden gang vi fisker dette vand med så mange dygtige og profesionelle fiskere er vi dog selv tilfredse med resultatet.
Havde vi fået en pæn sandart mere den sidste dag var vi havnet i top 5, og ydermere fået en god gedde som de foregående dage, så havde vi vundet… hvis og hvis, ja, men sandarten var vi sikker på at have fået, hvis ikke vi blev sendt væk af marshals – sagt med smil.

Franz Bodum, Lakefishing Denmark

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar